Psykolog har mærket det på egen krop. Derfor skal jagten på perfekt balance mellem privatliv og arbejdsliv dø

Før Tine Toft Nørgaard blev erhvervspsykolog, arbejdede hun som leder i en modevirksomhed. Men med en fremadstormende karriere og en baby på vej, blev ideen om et liv i balance for alvor sat på prøve. Hvis hun valgte at prioritere forældrerollen, ville det betyde en degradering på jobbet efter endt barsel. Omvendt, hvis hun valgte at gå »all in« på arbejdet, ville hun skuffe i rollen som mor. Hun kunne ikke vinde i den ene rolle uden at tabe i den anden, følte hun. Hendes indre monolog lød: Du kan ikke både bestride et krævende lederjob og være hønemor. Du må vælge. Men den måde at opfatte virkeligheden på tager hun kraftig afstand fra i dag. Så sort-hvidt giver det nemlig slet ikke mening at se på livet, mener hun. Fast dårlig samvittighed Berlingske har været på besøg i hendes praksis i Gentofte. Her hjælper hun medarbejdere, ledere og organisationer med blandt andet håndtering og forebyggelse af stress og lederudvikling. Det gør hun både individuelt og i grupper. Derudover faciliterer hun workshops og holder foredrag og laver længere skræddersyede teamforløb. Hun har klienter i Forsvaret, på Københavns Universitet, i mindre virksomheder og større virksomheder såsom KPMG, Novo Nordisk og Danske Bank. Hun er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med speciale i arbejds- og organisationspsykologi og klinisk psykologi. Psykologdrømmen har altid rumsteret i baghovedet. Og sine erfaringer har hun samlet i bogen »Når livet kommer på arbejde«, som udkom sidste efterår. Dem, hun hjælper, kommer i stigende grad med en følelse af ikke at kunne slå til i enten privat- eller arbejdslivet og gå rundt med en knude i maven med dårlig samvittighed, forklarer hun. Jeg burde gøre det bedre, give mere, være mere. Sådan en formulering går ofte igen, og flere og flere fortæller hende, at de kæmper med at finde balancen, fortæller Tine Toft Nørgaard. Men der er hjælp at hente, slår hun fast. Balancebegrebet skal dø Selvom begrebet work-life-balance har eksisteret siden 1980erne, er det især de seneste år vundet frem. Der findes ingen direkte dansk oversættelse af det engelske udtryk, men det kan forklares som en balance mellem arbejde og resten af livet. Målet er at søge efter en god balance i livet, hvor både arbejdet og privatlivet har en ligeværdig plads. Men den tanke forholder Tine Toft Nørgaard sig yderst kritisk til, og hun mener, at hele work-life-balance-begrebet skal gentænkes. Stod det til hende, skulle begrebet faktisk helt aflives. »Der er et idealbillede om, at vi skal tilstræbe at være i balance. Det er et glansbillede, som vi spejler os i, og som er urealistisk og umuligt at opnå,« siger erhvervspsykologen. Det mener hun, fordi der med balancebegrebet hersker en idé om, at der skal findes en ligevægt mellem to uforenelige størrelser, og at det omvendt betyder, at vi ikke må blande arbejdsliv og privatliv sammen. Og det er hun lodret uenig i. »I det moderne arbejdsliv i dag er der ikke vandtætte skotter mellem privat- og arbejdsliv, og det behøver der heller ikke være. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er usundt at tage arbejdet med hjem,« fortæller Tine Toft Nørgaard. Find din egen opskrift Selv holder hun meget af et fleksibelt arbejdsliv, hvor hun indimellem går tidligt for at hente børn, men så tænder hun arbejdscomputeren igen, når børnene er lagt i seng, i perioder, hvor der er behov for det. På den måde holder hun sit eget stressniveau nede, siger hun. Men så har man vel aldrig rigtig fri? »Det er op til den enkelte at vurdere, hvornår man restituerer bedst. Der er jo ikke nogen, der siger, at det absolut skal være fra klokken 17 til 22.« Omvendt kan andre have det bedst med at gå ud ad arbejdspladsens glasdøre om eftermiddagen og ikke lave noget arbejdsrelateret i aftentimerne. »Det, der fungerer godt for nogle, kan føre til stress og ubalance for andre. Der er ikke én opskrift, der passer til alle,« siger Tine Toft Nørgaard. Mikrojusteringer er vejen frem, beskriver hun og forklarer, at hun synes, vi som samfund er for låst i en gammeldags måde at tænke og forstå arbejdsliv. Selv mener hun, at arbejdet for længst har bevæget sig ind i privatlivet. »Et arbejdsopkald besvares, mens aftensmaden tilberedes, og børnene leger i baggrunden, og e-mail besvares på sengekanten om aftenen,« beskriver hun. Omvendt har privatlivet ikke i lige så høj grad bevæget sig ind i arbejdslivet, mener hun. »Det er de færreste, som placerer en frokostaftale med en ven eller veninde i løbet af en arbejdsdag, men hvorfor i grunden det, hvis det giver dig fornyet energi og overskud til at færdiggøre en kompleks opgave på arbejdet efterfølgende?« spørger Tine Toft Nørgaard retorisk. Ligevægt er ikke idealet At finde en balance, hvor der er ligevægt mellem arbejdet og privatlivet, kan billedliggøres med en lodvægt. Tine Toft Nørgaard mener, at den »åndssvage« vægt skal smides ud ad vinduet, og ind skal i stedet en anden metafor: balancebrættet. Det forklarer hun, mens hun begejstret løber hen i hjørnet af sit kontor og henter et balancebræt. »Forestil dig, at hele livet er på brættet. Arbejdet fylder noget af brættet, og i nogle perioder vejer den del af livet tungest, og fokus er derfor mest dér,« siger hun, mens hun vipper brættet ned med sin hånd. I andre perioder er arbejdet omvendt nedprioriteret en smule, fordi man sætter tid af til at være mere sammen med familie og venner, beskriver hun: »Vi skal blive bedre til at beslutte, hvad vi vil prioritere og tage stilling til, hvordan livet skal være. Ideen er ikke, at der findes en perfekt balance mellem arbejde og privatliv.« Denne måde at forstå livets balance er bedre, mener hun, da det bryder med forestillingen om, at alt i livet skal have lige meget fokus hele tiden. »Det handler ikke om, at man skal stå på brættet og have fuld balance hele tiden og jonglere det hele. Det handler i højere grad om, at man netop skal ud i nogle vrid og tappe ned i det, man synes er vigtigst,« siger hun. Det gyldne råd Der findes ikke et quickfix eller en smart genvej til trivsel i det limbo, som Tine Toft Nørgaard kalder balancen mellem arbejde og privatlivet. Det er meget individuelt, hvad man som menneske har brug for for at have det godt, slår hun fast. Men fælles for alle er, at man først og fremmest bør give slip på forventningen til sig selv om at kunne balancere perfekt. »Man skal acceptere, at vi ikke kan være i balance hele tiden, fordi selve idealet om at tilstræbe balance er det, der spænder ben for mange,« forklarer hun. Formår man at give slip på idealet og glansbilledet, giver man nemlig samtidig en lille smule slip på følelsen af utilstrækkelighed, som netop er den, der kan føre til mange former for mistrivsel, herunder stress. Herefter skal man gøre det til en fast del af livet at give sig selv et serviceeftersyn. Her er målet at tjekke ind hos sig selv jævnligt – gerne løbende og flere gange om året, forklarer erhvervspsykologen. »Man bør stoppe op en gang imellem og ikke bare tonse derudad altid og spørge sig selv, om man er tilfreds med tingene, som de er, eller om vægten for en stund skal omfordeles lidt,« siger hun. Det lægger dog rigtig meget ansvar på individet selv, medgiver Tine Toft Nørgaard, men det er ikke nødvendigvis dårligt, mener hun: »Jeg anerkender også, at der er behov for nogle strukturelle forandringer. Selvfølgelig er der det. Men dem kan vi jo godt selv være med til at skabe ved at lægge pres på vores omgivelser.« https://www.berlingske.dk/talent-100/psykolog-har-maerket-det-paa-egen-krop-derfor-skal-jagten-paa-perfekt